Historien
Tidslinie for ændringen af Otteruphallen til Idrætscenter.
Indvielsen i 1969 og træningshal
1969. Otteruphallen indvies d.4.oktober.
1969
Svømmehalsfond startes. En radering af projektet tegnes af Kunstmaler Alex Andersen
1971
Depot og lager ved gl. køkken.
1973
Den store tilbygning mod nord gennemføres og træningshallen bliver en realitet
1973
Planer om svømmehal presser på i forbindelse med opførelse af Træningshal.
1974
Træningshallen klar til brug. For at forbinde ”den gamle hal” med træningshal bygges samtidig omklædningsrum og ekstra toiletter. Skytterne kommer med og bygger skydebane. Alt dette bygges nord for ”den gamle hal”.
Sept.74
Afslag på svømmehal . Oliekrise gjorde finansieringen umulig
1979 - 1987 Krogsbøllehallen kommer med
1979
Planer om ændring af ungdomslokalerne i gavlen mod øst, så der også bliver plads til Spejderne.
De bliver dog ikke til noget. Midlertidig pavillon opstilles på p-plads nord mellem depot og dyrskuepladsen (fodboldbanen)
1980
Købes Søndergade 55. Her flytter Spejderne ind..
1980
OHK får klublokaler i gavlen mod Søndergade.
1980
Krogsbøllehallen købes for 1 kr. Efter ønske fra kommunen. Dog på betingelse af at tilhørende omklædningsrum tilbygges.
1981
Overtages Krogsbøllehallen.
1985
Igen forsøg på at få bygget en svømmehal. Atter afslag. Afstemning i kommunalbestyrelsen udløser byggeri af nyt bibliotek i stedet. Beslutningen taget med kun 1 stemmes flertal.
1987
Tilbygges selskabslokale og kontor mellem træningshal og gl. selskabslokaler.
Opvisningshal og Bowlingcenter i 2000
1998
Planer om hal med tilskuerpladser og TV-transmissionsmuligheder tager form. Byggetilladelser gives af kommunen.
I disse år bygger Skytterne eget anlæg , og derfor ombygges skydebanen til gavn for Motion og Velvære. De flytter ind i 2003.
1999
Byggeriet af Opvisningshallen går i gang. Det medfører at træningshallen skal ombygges til Selskabs-og Bowlingcenter. Samtidig udbygges med klubhus til OHK i forbindelse med den nye hal. Det medfører at Kenpo kan flytte ind i gavlen mod øst.
2000
Opvisningshallen er klar i begyndelsen af året. Midt på året er Bowlingcentret klar til indvielse.
Skydebaner flytter og giver plads til Motioncenter 2003
2003
Motion & velvære start op i de gamle skydelokaler.
Ny multihal, springcenter, motioncenter og sportscafe 2018
2015
Gymnasterne presser på for at få en gymnastikhal med springgrav. De vil også gerne flytte ind med klublokaler. Projekt udvikles, hvor også plads til svømmehal indgår. Afslag på grund af kommunal økonomi.
2016
I dialog med kommunen , og efter drøftelser med foreningslivet i og omkring hallen, tilpasses projektet. Svømmehal, overnatningsmuligheder og tilskuertribune mod fodboldbanen mod nord, tages ud. Udenoms-arealet mod Søndergade udskydes.
2017
Forelå nu det nye projekt med nyt indgangsparti og sportscafe. Plads til nyt motionscenter, plads til Kommunens genoptræningscenter og en multihal med springgrav. Det sendtes til kommunen til behandling.
2017
Omkring Skt.Hans kommer accepten fra kommunen . Go for it.
2017
Den 7.September blev spadestikket taget til den ombygning, der ændrede hallen til idrætscenter.
2018
4.oktober blev det nye flotte center indviet. Med en rygende ruin i baggrunden blev resten taget i brug.
Da Kenpo flyttede til andre lokaler, fik Gymnasterne nu deres eget klubhus i gavlen mod øst.
Bowling center nedbrænder og genopbygges
2018
Natten mellem den 28. og 29. september brænder den gamle træningshal med indhold af bowlingbaner og selskabslokaler.
2019
I starten af året er brandtomten ryddet. Forsikringsagenterne er i gang. Projekt udviklet. Forsikringerne siger gå i gang.
2019
1.oktober 2019 står det nye bowlingcenter klar.