Forud var gået meget arbejde. Egentlig startede en hyggesnak ved OBIK´s 50-års jubilæum i august 1963, hele lavinen, der i dag er resulteret i Otterup Idrætscenter.

OBIK´s daværende formand Edvard Andersen luftede tanken om at bygge en hal i Otterup. Bestyrelsen for Otterup Borger- og Håndværkerforening var straks med på ideen. Den 22.april 1964 vedtog man mod et pantebrev i den tidligere Otterup Tekniske Skole, at yde støtte. Samme efterår skænkede Otterup Ungdoms-og Tekniske Skoles Elevforening 3.000 kr. til byggeprojektet. Hermed var den indledende hyggesnak omsat ti effektiv handling.

Planen blev drøftet med 25 indbudte fra Otterup og Omegn. Det førte til at der den 4. oktober 1964 blev nedsat et forberedende haludvalg. Dette udvalgs opgave blev hurtigt konkretiseret til at skabe folkelig opbakning fra hele egnen.  

Allerede i foråret 1965 blev det udmøntet i den første af 5 halfester. De første 4 blev afholdt blev afholdt henholdsvis på parkeringspladsen først i Skolegade. Og derefter i Otterup Frugtlager og pladsen omkring. Den 5 blev holdt i den færdigbyggede Otterup Hallen. Der blev vist en utrolig geist og offervilje fra både foreningerne, de handlende, og mange frivillige hjælpere gav en hånd med. Boder og tombola, Cirkus Vadi og underholdning af solister på pladsen og stort bal til tidens kendte orkestre om aftenen. Som indledning til alle festlighederne var der festligt optog gennem byen med foreningernes faner i spidsen, lige bag flotte pigegarder. Alt dette for at skaffe penge til byggeriet. Disse fester gab et overskud på ca. 175.000 kr. I 1965 var der dog øl strejke. Men hvad gjorde det? – man sendte en lastbil til Tyskland for at hente det nødvendige. Med disse fester blev skabt et stærkt sammenhold, der blev manifeteret i de mange frivillige hjælpere ved selve byggeriet af hallen.

Sideløbende med festarrangementerne tog det forberedende haludvalg arbejdet op med at omsætte drømme til virkelighed. Byggeplanerne blev lavet og de nødvendige møder med Otterup kommune blev holdt. Den 7. januar 1966 forærede Kommunen en grund på hjørnet af Søndergade og den kommende Stadionvej. Skitseprojekt blev udfærdiget af arkitekt Ingomar Pedersen Vojens. Mange forberedelser skulle gøres før Institutionen Otterup-Hallen rent juridisk eksisterede.

I februar 67 begyndte man at indtegne frivillige til byggearbejdet og samtidig startedes en husindsamling og medlemstegning for at skaffe flere midler. Den 20. marts 1967 blev holdt generalforsamling og Den Selvejende institution Otterup-Hallen var en realitet.

Medlemstegning og andre tiltag resulterede i, at der ved indvielsen var 14 medlemsforeninger og 1.082 bidragydere og enkeltmedlemmer. Tilsammen bidrog disse med 114.757 kr. De mange private bidragydere gjorde at man ændrede projektet fra Idrætshal til Idræts-og Mødehal med dertil hørende faciliteter. Man havde nu en kontant og disponibel egenkapital på 164.073,00 Kr.

Den første egentlige bestyrelse blev: Formand Poul Andersen, Edvard Andersen, Poul Hansen, Kaj Nielsen, Preben Hellelund, Poul Elmkvist, Verner Knudsen, Jørgen Gunge Madsen og Knud Dahlbom.

Efter de officielle tilladelser endelig var på plads, kunne det første spadestik tages den 21.oktober 1967. Det blev taget af Formand Poul Andersen Otterup, landbrugsminister Peter Larsen Østrup og sognerådsformand C.P.Hovendal Østrup.

Den 2. november blev grunden sat af og endelig kunne byggeriet gå i gang. 1.marts 1969 holdes rejsegilde og grundstensnedlæggelse. Indmuringen blev foretaget af sognerådsformand C.P.Hovendal , repræsentant for de frivillige H.P.Hansen og den 2½årige Anne-Marie Wolf, som repræsentant for kommende generationer. Der blev indmuret et blyrør indeholdende et dokument med institutionens historie og en af hver gangbar skillemønt . I alt 6,43kr. ,alle slået i 1969.

Inden man var nået så langt måtte mange af de frivillige hjælpere i gang. Der skulle graves ud, landmænd, entreprenører og vognmænd hjalp de frivillige. Til støbning af gulvet blev udkørt 6.052 trillebøre beton 12 træbuer blev rejst og 1.500 tagplader blev lagt. Frivillige hjalp overalt også med at placere 163.500 mursten. Flisearbejdet i køkken og omklædningsrum var også en opgave der blev klaret. Da halgulvet skulle lægges opstod svære problemer. Man havde valgt afrikansk Belinga-træ med stor holbarhed. Men da det var hårdt træ kunne man ikke slå søm i det uden først at bore for. Derefter skulle sømhovederne dykkes og spartles. Til dette blev mange børn sat i gang. Det var nok ikke særligt interessant. 92.480 arbejdsgange skulle gennemføres før alle var tilfredse.

Ikke færre end 316 kvinder og mænd, den yngste 8 og den ældste 84, lagde i alt ca. 14.000 timers arbejde. Alt fra gardiner til service og kobberudsugning til rengøring m.m. hjalp kvinderne med. Disse sørgede også for forplejning med mad , kaffe og hjemmebag, og mon ikke der også smuttede en enkelt øl engang imellem. Al denne hjælpsomhed blev til slut opgjort til ca. 250.000 kr. 

Endelig kunne indvielsesugen begynde. Helge Brosbøl og hans kone Annie var i fuld gang i køkkenet lig fra begyndelsen. Den 5.halfest blev afviklet den 27.september og ugen efter gik det slag i slag. Orkestermusik, politisk møde. Håndbold, gymnastik og folkedans afløste hinanden. Endelig oprandt dagen d.4.oktober 1969 , hvor 1000 indbudte gæster, foreningernes faneborg og Nordfyns Privatorkester var klar til, at det daværende kronprinsessepar, Margrethe og Henrik lige kom forbi og indviede resultatet af dette flotte bevis på, hvad frivillighed og sammenhold kan føre til.